Nicklas Bendtner

Nicklas Bendtner har aldrig rigtig passet ind i én boks. I Danmark vækker hans navn stadig en blanding af stolthed, nysgerrighed og et strejf af ironi. Folk husker målene, men også historierne – interviewsene, de skæve grin, selvtilliden, der nogle gange ramte lige på grænsen. Han var ikke bare en del af fodbolden; i nogle år var han selve sidesporet, som alle talte om.

Han blev født i København den 16. januar 1988. Allerede som dreng virkede han som én, der forventede, at der ville ske store ting. Høj, selvsikker, lidt rastløs. En af de typer, der går på banen, som om de ejer den. Fodbold faldt ham naturligt – måske for naturligt. Som sekstenårig forlod han Kjøbenhavns Boldklub og rejste til Arsenals akademi i London. Forestil dig det: så ung, pludselig på træningsbanen med stjerner, du kun har set på tv, dit navn udtalt på engelsk for første gang.

Han debuterede for Arsenal i 2005. Efter en sæson eller to begyndte folk at tale. “En af Europas mest lovende unge angribere,” sagde de. Han havde højden, styrken, venstrefoden og en selvtillid, der fyldte hele rummet. Nogle elskede det, andre ikke. Men Bendtner gjorde sig aldrig mindre, end han var. Han delte banen med Henry, van Persie, Fabregas – navne, der ville få de fleste unge spillere til at fryse. Det gjorde han ikke. For en knægt fra København var det hele næsten uvirkeligt, men han så ud til at høre til.

Karriere (grundlaget for formuen)

Bendtner’s karriere bevægede sig som en biltur med for mange afkørsler. Arsenal var hjemmet i begyndelsen, men ikke længe. Han blev udlejet til Birmingham City, scorede tretten mål og viste, at han var et talent, man skulle tage alvorligt. Derefter kom Sunderland, Juventus, Wolfsburg, Nottingham Forest, Rosenborg og til sidst F.C. København. Ingen af stoppene lignede hinanden. Hver klub bragte nye muligheder, nye skuffelser, nye overskrifter.

Han spillede 81 landskampe for Danmark og scorede 30 mål. Ikke et dårligt udbytte. Under EM i 2012 kom han igen på forsiderne – ikke kun for målene, men for måden, han fejrede dem på. Typisk Bendtner: aldrig usynlig, aldrig kedelig.

Da han stoppede, havde hans karriere strakt sig over femten år og seks lande. Det er mange lufthavne, hotelværelser og omklædningsrum. Få danske spillere har set så meget, rejst så langt eller genopfundet sig selv så mange gange. Bendtner havde ikke en lige vej. Han havde et liv, der bare tilfældigvis blev levet på fodboldbaner.

Løn og formue

Hvor mange penge bragte det alt sammen? Fodbold elsker store tal, men sandheden er sjældent enkel.

I sine bedste år i Arsenal tjente Bendtner omkring £52.000 om ugen – cirka £2,7 millioner om året før skat. Senere faldt hans løn. Hos Nottingham Forest tjente han omkring £450.000 om året, og hos Rosenborg lå beløbet formentlig i samme niveau. Disse tal stemmer overens med rapporter fra Capology og flere økonomiske kilder i fodboldverdenen.

I hele sin karriere nærmede hans samlede grundløn sig €11,8 millioner, svarende til omkring £9 millioner. Når man medregner bonusser, sponsorater og optrædelsesbetalinger, ligger et realistisk samlet beløb et sted mellem €14 og 17 millioner før skat. Det er et skøn, ikke et officielt tal, men det passer til mønsteret i hans kontrakter.

De nuværende vurderinger af hans nettoformue ligger omkring €8,5 millioner – cirka 65 millioner danske kroner. Det tyder på, at han har bevaret en god del af det, han tjente. Mange spillere gør ikke. Skatter, agenter og et hurtigt liv kan hurtigt udhule formuen. Bendtner har selv indrømmet at have tabt penge på spil. Alligevel undgik han skæbnen, der rammer mange atleter, som ender i gæld, når berømmelsen falmer.

Ud over tallene

Penge fortæller én historie, men ikke hele historien. Bendtners forhold til berømmelse og rigdom var komplekst. Han blev betalt som en stjerne, men spillede til tider som en mand, der blev distraheret af verden uden for fodbolden. Der var sæsoner, hvor målene forsvandt, og overskrifterne fyldte tomrummet.

Alligevel ville det være uretfærdigt at kalde ham en fiasko. Han scorede i Premier League, Serie A og Bundesligaen. Han bar landsholdstrøjen med stolthed. Få danske spillere har set så mange ligaer indefra.

På sit højdepunkt levede han som mange unge stjerner i London – flotte biler, sene nætter, en følelse af, at alt ville vare evigt. Det gjorde det ikke. Skader og ustabilitet fulgte. Klubskifterne kom hurtigere, end hans image kunne følge med. Men Bendtner fandt altid en ny mulighed. Juventus lånte ham i 2012. Wolfsburg tilbød ham en ny start i 2014. Han blev endda norsk mester med Rosenborg. Ikke mange spillere får den blanding af glamour og slid.

Når man tænker på hans formue, hjælper det at se den i perspektiv. Fodboldlønninger eksploderede i løbet af hans karriere, men han tilhørte generationen lige før de helt astronomiske lønninger. Hans millioner var virkelige, men ikke uendelige. Han tjente nok til et komfortabelt liv – ikke til at købe en klub.

Efter at have afsluttet sin karriere

Siden han stoppede som professionel, har Bendtner forblevet synlig. Han udgav en selvbiografi, deltog i tv-projekter og blev en velkendt stemme i danske medier. Billedet af “Lord Bendtner”, der engang var en internetmeme, blev til et personligt brand. Han håndterer det nu med humor. Man kan mærke, at han har sluttet fred med det.

Han synes at leve roligt i dag. Et godt hjem, familie, lejlighedsvise offentlige optrædener. Stadig selvsikker, men ældre og mildere i kanten. Gnisten fra den gamle spiller er der stadig. Folk stopper ham stadig i lufthavne, på caféer, på gaden. Det er prisen for at være en historie, der nægter at forsvinde.

Økonomisk er han stabil. En nettoformue på omkring €8,5 millioner viser, at han har håndteret sine indtægter bedre, end mange troede. Selv hvis nogle år var vilde, ser resultatet solidt ud. Han hører ikke til blandt de rigeste i fodboldverdenen, men det behøver han heller ikke.

Økonomisk overblik (anslået)